Mød værterne Anette Price og Susanne Brøgger
Til alle arrangementer vil du møde os. Og vi glæder os!
Vi har nemlig skabt dette koncept, fordi vi brænder for at give singler 60+ en ny mulighed for at møde kærligheden – på en måde, der giver mening. Vi ved, at swipe-kulturen ikke er for dig. At du søger noget dybere. Derfor har vi skabt et univers, hvor du møder ligesindede i trygge rammer. Hvor I får tid til at lære hinanden at kende – ikke i løbet af 30 sekunder på en skærm, men 4 dage med nærvær og ægte samtaler. Og med livsglæde, lethed og humor i højsædet.
Om Anette Price
Anette Price er uddannet kommunikationsrådgiver med mange års erfaring fra hotel- og restaurantbranchen. Siden 2013 har hun drevet sit eget kommunikationsbureau Price Kommunikation.
Hun har hele sit liv både privat og professionelt været optaget af kommunikation mellem mennesker – i alle aldre og med forskellig baggrund. Hun er drevet af stor nysgerrighed og kærlighed til mennesker, og ved, at man – for at lære et andet menneske godt at kende – skal være god til at lytte, være tilstede og også have lyst og til at dele ud af sig selv.
Om Susanne Brøgger
Sommeren 2025 var speciel på den måde, at modne menneskers kærlighedsliv var på – nærmest – alles læber. Og pludselig blev det legalt at sige højt, at man også i den 3. alder ønskede sig kærlighed og samhørighed. Og hvor går man så hen, hvis man ikke er til de hurtige dating-sites og korte møder? Ingen steder! På den baggrund blev TIDtilTO skabt.
For Susanne er der aldrig langt fra tanke til handling. Med en HD i Afsætning har hun arbejdet mange år i hotelbranchen – bl.a. med indførelse af spa både i Sverige, Norge og Sverige. Personlige kriser har bragt hende ud i verden for at udforske mange forskellige måder at rejse på.